Vi kan blive ekstra afhængige af andres bekræftelse, hvis vi er usikre på os selv, og hvad gør man så, hvis man lige pludselig mister den person, der gav en bekræftelsen på, at man er god nok eller værd at elske? Man kunne jo for eksempel prøve at lave sig selv og sin krop, om, i håbet om at være god nok til den næste. Dette er noget som både dagens gæst og jeg har forsøgt, uden særlig meget held. I denne episode har jeg inviteret Søren, der stormede ind i danskernes hjerter i dette års Gift ved første blik, hvor han blev gift og senere skilt med Morten, ind i podcasten til en snak om lige netop hjertesorg, selvværd og kropsopfattelse. Søren og jeg deler hvordan vi begge har forsøgt at ændre på os selv for kærligheden, hvordan vi har arbejdet på at styrke relationen til os selv og hvordan vi begge har oplevet at gå igennem både selvværdssorg og hjertesorg over brudte relationer.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
- Sørens historie med krop og selvværd, og hvordan hans kropskomplekser udsprang i 3. klasse
- Følelsen af at være forkert
- Om det at have en indre homofob og/eller tykfob
- Om forskellen på at anerkende og acceptere sider af sig selv man ikke bryder sig om
- Selvværdssorg vs. hjertesorg
- Hvordan man kan bruge selvtillid til at fylde ens selvværdskop op
- Hvordan det at blive valgt fra eller afvist kan aktivere kontroltab, og hvordan du kan håndtere det
- Hvordan du kan gå fra symptombehandling til rodbehandling af din hjertesorg eller selvværdssorg
- Bøfler og storme
- Hvordan du kan tage dig af dig, når du står midt i en sorgproces
- Hvordan du kan gå fra selvbebrejdelse til selvomsorg over at en relation ikke gik
- Hvordan du kan hjælpe dine relationer gennem hjertesorg og/eller et negativt kropsbillede
I episoden nævner jeg en øvelse der kan hjælpe dig med at tage dig af dig, og de følelser der er på spil i dig lige nu, øvelsen kan du hente via linket her: https://nadjavienberg.us17.list-manage.com/subscribe?u=fc541b0d0db9b43861dda6f19&id=a3e2005527Studier har vist at vægtstigmatisering kan resultere i selvstigmatisering, hvor man begynder at have negative forestillinger om kropsfedt og høj vægt samt tanker om, at man nærmest har pligt til at leve op til samfundets idealer om sundhed og vægt (1)Det ser ud til at der er en sammenhæng mellem det at have fået af vide som barn at man er for tyk (labelling) og det at have en højere vægt senere i livet (2)Vægtstigmatisering kan påvirke social adfærd, og det kan blandt nogle føre til social isolation (3)Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med forstyrret spisning ekstra afhængig af at blive bekræftet af andre for at have det godt (4)Utryg tilknytning i præpuberteten er en god prædiktor for forstyrret spisning og spiseforstyrrelser (5)En utryg tilknytning vil ofte komme til udtryk ved en utryghed ved egne meninger og intuitive opfattelser og derfor kan man have mere brug for andres validering (6)Mangel på indre tryghed og selvregulering kan bidrage til at en person med forstyrret spisning og spiseforstyrrelse føler sig utilstrækkelig, mislykket og uden kontrol (7).Kilder:1: Janne Tolstrup et al. (2024) "Vægtstigmatisering forekomst, betydninger og forebyggelsespotentialer". En rapport af Vidensråd for forebyggelse s. 44-452: Janne Tolstrup et al. (2024) "Vægtstigmatisering forekomst, betydninger og forebyggelsespotentialer". En rapport af Vidensråd for forebyggelse s. 963: Janne Tolstrup et al. (2024) "Vægtstigmatisering forekomst, betydninger og forebyggelsespotentialer". En rapport af Vidensråd for forebyggelse s. 884: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 635: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 236: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 497: F. Skåderud et al. (2020) "
